Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig?

Regnen var begyndt at sætte sine spor, stille og tålmodigt. I væggens hjørner voksede mørke skygger, fugtige og tavse. Du kunne ikke høre dem komme, men du kunne lugte dem, og det var nok. Det begyndte med en muggen duft, som blev hængende i rummet, selv når vinduerne stod åbne. Et tegn, blandt mange, på at noget var ved at gå i forfald.

Synlige tegn og misfarvninger

I hjørnerne hvor lyset sjældent når frem, kravlede skimmelens farver frem som skygger fra gamle dage. Sorte og grønne pletter, der voksede i tavshed. Tapet, der løsnede sig som en gammel sømands hud, tør og mærket af årene. Væggene svedte, selv når ingen havde rørt dem.

Lugt og luftfugtighed

Luften var tung, som efter en storm. Lugten trængte ind i alt: bøger, tøj, tanker. En sødlig jordslåethed, der krøb langs panelerne og gemte sig bag skabe og senge. Luften i en lejebolig skulle være ren, men her var den mættet af noget andet. Noget der ikke hørte til.

Helbredssymptomer hos beboerne

Folk begyndte at hoste. Øjne kløede, næser løb, og hovedpinerne blev hyppigere. Trætheden kom snigende, som en gammel ven man ikke havde inviteret. Når du forlod hjemmet, lettede det. Når du vendte tilbage, vendte også symptomerne. Kroppen ved, hvad hjernen endnu ikke forstår. Der er fugt og skimmelsvamp i din lejebolig.

Sygdommen boede i væggene. Den ventede. Når du åndede, fulgte den med. Skimmelsvampen arbejdede i stilhed, men dens effekt var alt andet end stille.

Allergiske reaktioner og irritation

Øjne brændte, næsen løb, huden kløede. Det begyndte uskyldigt, som en forkølelse. Men det blev aldrig væk. Skimmelsvampen kræver sit territorium, og kroppen gør modstand – med hævede øjne og en uendelig række nys.

Kroniske luftvejsgener

Lungerne led. Hver vejrtrækning blev tungere, og for dem med astma blev natten lang. Bronkitis var ikke længere en vintersygdom – den blev et fast følge. Skimmelsvamp er ikke synlig i sin helhed, men den sætter sig i brystet som en sten.

Mentale og fysiske følgevirkninger

Tankerne blev sløve. Søvnen urolig. Hovedet tungt. Koncentrationen forsvandt som morgendisen over havet. Man bliver træt i sit eget hjem, fordi det ikke længere er et sted at hvile. Det er blevet et sted, hvor kroppen må kæmpe, hver dag.

Du skal stå op for dig selv. Ingen gør det for dig. Når fugten flytter ind, skal du tale. Ikke med vrede, men med klare ord. Og du skal skrive det ned. Skimmelsvamp ignorerer stilhed.

Skriftlig henvendelse til udlejer

Send brevet. Fortæl, hvad du har set, hvad du har lugtet, hvad du har mærket. Billeder og ord. Alt sammen. Udlejer har pligt til at handle. Men det kræver, at du har stemme. Brug den.

Ansvarsfordeling mellem lejer og udlejer

Skylden skal lægges det rigtige sted. Hvis du har levet rigtigt – luftet ud, varmet op, passet på – så er det ikke din skyld. Det er bygningens. Og dermed udlejers. Der findes regler, og de står skrevet et sted. Brug dem.

Hvis udlejer ikke reagerer

Så går du videre. Kommunen skal vide det. Fagfolk skal vurdere det. Bygningen skal undersøges, og sandheden skal frem. Der er fugt og skimmelsvamp i din lejebolig, og du har ret til at kræve, at det bliver fjernet.

Nogle kampe vinder man bedst, før de begynder. Det gælder også mod skimmelsvamp. Gør dit hjem uvelkomment for fugten, og du slipper måske for at kæmpe.

Korrekt udluftning og opvarmning

Luft ud, som om det var en vane fra havet. To-tre gange om dagen. Sørg for varme i alle rum – også dem, du ikke bruger. Kuldebroer er fjender, der lader fugten tage fodfæste. Hold vinden i bevægelse.

Undgå fugtopbygning

Tør ikke dit tøj i stuen. Hæng det ikke op, hvor luften ikke kan røre det. Hold møblerne væk fra ydervægge, og tør kondens af ruderne, som om du tørrede en tavle ren. For hver gang du glemmer det, får skimmelsvampen en chance.

Kontrol og vedligeholdelse

Se dig omkring. Se efter tegn. Brug dine øjne og din næse. Brug et hygrometer. Det er dine våben. Handle, før skaden sker. Det er sådan, man overlever i gamle huse og fugtige værelser.

Når stilhed ikke længere er nok. Når udlejeren vender blikket væk, og muren bliver mørkere. Så er det tid.

Dokumentér og få undersøgelse

Alt, hvad du ser, alt hvad du mærker – skriv det ned. Tag billeder. Saml det hele. Og få en byggesagkyndig til at vurdere det. Der findes folk, der kan se det, du kun fornemmer.

Kontakt kommunen

Kommunen er din allierede, når alt andet fejler. Hvis boligen ikke længere kan bebos, må nogen gribe ind. Du kan blive genhuset, midlertidigt, men det vigtigste er: Skaden bliver anerkendt. Og den bliver ikke din at bære alene.